Fruen fra havet
| Avansert visning | Innstillinger for teksten | Nedlastinger | ||||||||||
|
| xml, pdf | ||||||||||
| Om verket | ||||||||||||
| Les mer om verket | ||||||||||||
Faksimile
legg: , blad: [1]r
1.
1
Udkast.
1ste akt. – Det lille anløbsted for turistdamperne.
Der stoppes kun når rejs{ t }ende skal sættes iland el-
ler ombord. Høje, bratte, skyggende fjelde omkring.
Frit, åbent hav ses ikke. Bare den bugtede fjord.
Badehotel. Sanatorium højere oppe. Når styk-
ket begynder er det sidste nordgående damp-
skibstur for iår. Skibene passerer altid ved mid-
natstid. Langsomt, lydløst glider de ind på bugten
og ligeså ud igen.
Der stoppes kun når rejs{ t }ende skal sættes iland el-
ler ombord. Høje, bratte, skyggende fjelde omkring.
Frit, åbent hav ses ikke. Bare den bugtede fjord.
Badehotel. Sanatorium højere oppe. Når styk-
ket begynder er det sidste nordgående damp-
skibstur for iår. Skibene passerer altid ved mid-
natstid. Langsomt, lydløst glider de ind på bugten
og ligeså ud igen.
Personerne falder i tre grupper. Først er der ejen-
dommelige figurer blandt stedets beboere. Sagfører-
en, anden gang gift med hende ude fra det fri, åb-
ne hav. Har to unge voksne døtre af første ægte-
skab. Fin, fornem, bitter. Fortiden plettet ved en ube-
sindig affære. Derfor fremtidig karriere stængt.
Den forkomne skiltemaler med kunstnerdrømme
og lykkelig ved indbildninger. Den gamle gifte kon-
torist. Har i sin ungdom skrevet et skuespil, som blev
opført én gang. Filer idelig på det og lever i illusio-
nen om at få det udgivet og slå igennem. Gør for
øvrigt intet skridt i så henseende. Regner sig al-
ligevel til de literære i landet. Hustru og børn tror
blindt på «stykket». (Kanske han er timelærer, ikke
kontorist?) – Skrædder Fresvik, den radikale jorde-
mormand, som viser sin «frigjorthed» i latterlige til-
løb til udskejelser, – forbindelser med andres koner;
taler om skilsmisse og lignende.
dommelige figurer blandt stedets beboere. Sagfører-
en, anden gang gift med hende ude fra det fri, åb-
ne hav. Har to unge voksne døtre af første ægte-
skab. Fin, fornem, bitter. Fortiden plettet ved en ube-
sindig affære. Derfor fremtidig karriere stængt.
Den forkomne skiltemaler med kunstnerdrømme
og lykkelig ved indbildninger. Den gamle gifte kon-
torist. Har i sin ungdom skrevet et skuespil, som blev
opført én gang. Filer idelig på det og lever i illusio-
nen om at få det udgivet og slå igennem. Gør for
øvrigt intet skridt i så henseende. Regner sig al-
Faksimile
legg: , blad: [1]v
ligevel til de literære i landet. Hustru og børn tror
blindt på «stykket». (Kanske han er timelærer, ikke
kontorist?) – Skrædder Fresvik, den radikale jorde-
mormand, som viser sin «frigjorthed» i latterlige til-
løb til udskejelser, – forbindelser med andres koner;
taler om skilsmisse og lignende.
Den anden gruppe danner sommergæsterne
og de svagelige ved sanatoriet. Blandt disse er
den unge syge billedhugger, som skal samle kræf-
ter for at overstå den kommende vinter. T{ n }il næste
sommer er der tilsagt ham stipendium og en bestil-
ling og anden understøttelse og da kan han rejse
til Italien. Gruer for muligheden af at måtte
dø uden at få se syden og uden at have skabt noget
godt i kunsten. – Hans «beskytter» bor i badehotelet.
Tar formynderskabet over den syge. Er principmen-
neske. Ingen hjælp, ingen understøttelse iår. Sort
på hvidt for stipendiet, «så skal vi se til næste år
hvor langt vi kan strække os». Hans hustru dum,
hovmodig og taktløs. Sårer, snart frivilligt snart
ufrivilligt, den syge. – Flere bipersoner.
og de svagelige ved sanatoriet. Blandt disse er
den unge syge billedhugger, som skal samle kræf-
ter for at overstå den kommende vinter. T{ n }il næste
sommer er der tilsagt ham stipendium og en bestil-
ling og anden understøttelse og da kan han rejse
til Italien. Gruer for muligheden af at måtte
dø uden at få se syden og uden at have skabt noget
godt i kunsten. – Hans «beskytter» bor i badehotelet.
Tar formynderskabet over den syge. Er principmen-
neske. Ingen hjælp, ingen understøttelse iår. Sort
på hvidt for stipendiet, «så skal vi se til næste år
hvor langt vi kan strække os». Hans hustru dum,
hovmodig og taktløs. Sårer, snart frivilligt snart
ufrivilligt, den syge. – Flere bipersoner.
Den tredje gruppe består af kommende og gå-
ende turister, som griber episodisk ind i hand-
lingen.
ende turister, som griber episodisk ind i hand-
lingen.
Livet er tilsyneladende lyst, let og kvikt deroppe
under fjeldskyggen og i afsondringens ensformighed.
{ <...> }Da udkastes den tanke at dette slags liv er et skygge-
liv. Ingen handlekraft; ingen kamp for frigørelse.
Bare længsler og ønsker. Således leves der den
korte lyse sommer. Og bagefter – ind i mørket.
Så vågner længselen mod det store verdensliv
derude. Men hvad er der vel vundet ved det? Med
forholdene, med åndsudviklingen vokser kravene
og længslerne og ønskerne. Han eller hun, der står
på højden, begærer fremtidens hemmeligheder og an-
del i fremtidens liv og samkvem med de fjerne
kloder. Overalt begrænsning. Deraf tungsindet
som en dæmpet klagende sang over hele men-
sketilværelsen og over menneskenes færd. En
lys sommerdag med det store mørke bagefter, – det
er det hele. – –
under fjeldskyggen og i afsondringens ensformighed.
Faksimile
legg: , blad: [2]r
2
{ <...> }Da udkastes den tanke at dette slags liv er et skygge-
liv. Ingen handlekraft; ingen kamp for frigørelse.
Bare længsler og ønsker. Således leves der den
korte lyse sommer. Og bagefter – ind i mørket.
Så vågner længselen mod det store verdensliv
derude. Men hvad er der vel vundet ved det? Med
forholdene, med åndsudviklingen vokser kravene
og længslerne og ønskerne. Han eller hun, der står
på højden, begærer fremtidens hemmeligheder og an-
del i fremtidens liv og samkvem med de fjerne
kloder. Overalt begrænsning. Deraf tungsindet
som en dæmpet klagende sang over hele men-
sketilværelsen og over menneskenes færd. En
lys sommerdag med det store mørke bagefter, – det
er det hele. – –
Er menneskets udviklingsvej forfejlet? Hvorfor
er vi kommet til at tilhøre den tørre jord? Hvorfor
ikke luften? Hvorfor ikke havet. Længselen efter
at eje vinger. De ejendommelige drømme at man
kan flyve og at man flyver uden at undres over
det, – hvorledes tydes alt dette? – –
er vi kommet til at tilhøre den tørre jord? Hvorfor
ikke luften? Hvorfor ikke havet. Længselen efter
at eje vinger. De ejendommelige drømme at man
kan flyve og at man flyver uden at undres over
det, – hvorledes tydes alt dette? – –
Havet skulle vi bemægtige os. Lægge vore byer
svømmende på havet. Flytte de{n}m mod syd eller
nord alt efter årstiden. Lære at tøjle stormene
og vejret. Noget sådant lyksaligt vil komme. Og
vi, – som ikke får være med! Ikke «opleve» det! – –
svømmende på havet. Flytte de{n}m mod syd eller
nord alt efter årstiden. Lære at tøjle stormene
og vejret. Noget sådant lyksaligt vil komme. Og
vi, – som ikke får være med! Ikke «opleve» det! – –
Faksimile
legg: , blad: [2]v
Havets dragende magt. Længselen efter havet.
Mennesker i slægt med havet. Bundne af havet.
Afhængige af havet. Må tilbage i det. En fiske-
art danner et urled i udviklingsrækken. Sidder
rudimenter deraf endnu i menneskesindet? I en-
kelte menneskers sind?
Mennesker i slægt med havet. Bundne af havet.
Afhængige af havet. Må tilbage i det. En fiske-
art danner et urled i udviklingsrækken. Sidder
rudimenter deraf endnu i menneskesindet? I en-
kelte menneskers sind?
Billederne af det boltrende liv i havet og af
«det evig fortabte».
«det evig fortabte».
Havet råder over en stemningernes magt, der
virker som en vilje. Havet kan hypnotisere. Natu-
ren overhovedet kan det. Den store hemmelighed er
menneskeviljens afhængighed af «det viljeløse».
virker som en vilje. Havet kan hypnotisere. Natu-
ren overhovedet kan det. Den store hemmelighed er
menneskeviljens afhængighed af «det viljeløse».
Hun er kommen ude fra havet, hvor hendes fa-
ders præstegård lå. Vokste op derude – ved det fri,
åbne hav. Forlovede sig hemmelig med den unge
letsindige styrmand – udvist søkadet –, som lå vin-
teren over for havari med skibet i en udhavn. Måt-
te hæve forbindelsen efter faderens ønske. Til dels
også frivilligt. Kunde ikke tilgive, hvad der var kom-
met op om hans fortid. Så fordomsfuld var hun
dengang gennem opdragelsen i fædrehjemmet. Er
aldrig siden heller kommet helt ud af fordomsfuld-
heden, skønt hun véd det bedre. Står på grænsen
og vakler og tviler. –
ders præstegård lå. Vokste op derude – ved det fri,
åbne hav. Forlovede sig hemmelig med den unge
letsindige styrmand – udvist søkadet –, som lå vin-
teren over for havari med skibet i en udhavn. Måt-
te hæve forbindelsen efter faderens ønske. Til dels
også frivilligt. Kunde ikke tilgive, hvad der var kom-
met op om hans fortid. Så fordomsfuld var hun
dengang gennem opdragelsen i fædrehjemmet. Er
aldrig siden heller kommet helt ud af fordomsfuld-
heden, skønt hun véd det bedre. Står på grænsen
og vakler og tviler. –
Hemmeligheden i hendes ægteskab, – det, som
hun knapt tør vedkende sig; knapt tør tænke på:
Indbildningskraftens dragende magt imod den
forrige. Imod den bortkomne.
hun knapt tør vedkende sig; knapt tør tænke på:
Faksimile
legg: , blad: [4]r
<...>.
4
[HIS: Feil i folieringen med rød pen: '3' og '4' er byttet rundt]
Indbildningskraftens dragende magt imod den
forrige. Imod den bortkomne.
I grunden – i den uvilkårlige forestilling – er
det ham, med hvem hun lever sit ægteskabelige
liv.
det ham, med hvem hun lever sit ægteskabelige
liv.
Men – på den anden side – lever hendes mand
og stedbørnene helt med hende? Har ikke disse
tre ligesom en hel verden af erindringer sig imel-
lem? Der er festd{d}age at fejre, hvis betydning hun
kun kan gætte sig til. Samtaler går istå, – af-
brydes når hun kommer ind. Sin forgænger-
inde har hun ikke kendt og af finfølelse tales
der ikke om hende når hun er tilstede. Der er
et frimureri mellem alle de andre i huset. Hus-
jomfruen og tjenestefolkene også. Hun kommer
aldrig ind i det. De andre véd sit. Hun står u-
denfor.
og stedbørnene helt med hende? Har ikke disse
tre ligesom en hel verden af erindringer sig imel-
lem? Der er festd{d}age at fejre, hvis betydning hun
kun kan gætte sig til. Samtaler går istå, – af-
brydes når hun kommer ind. Sin forgænger-
inde har hun ikke kendt og af finfølelse tales
der ikke om hende når hun er tilstede. Der er
et frimureri mellem alle de andre i huset. Hus-
jomfruen og tjenestefolkene også. Hun kommer
aldrig ind i det. De andre véd sit. Hun står u-
denfor.
Hun træffer sammen med «den fremmede
passagér». Så kaldes han af de andre badegæs-
ter. Han har engang næret en dyb tilbøjelighed
for h{ am }ende. Det var dengang hun var forlovet med
den unge sømand. Nu er han overarbejdet og skal
bruge søbad. Livet har ikke bragt ham, hvad han
havde ventet. Han er bitter. Skærende i spøg-
form.
passagér». Så kaldes han af de andre badegæs-
ter. Han har engang næret en dyb tilbøjelighed
for h{ am }ende. Det var dengang hun var forlovet med
den unge sømand. Nu er han overarbejdet og skal
bruge søbad. Livet har ikke bragt ham, hvad han
havde ventet. Han er bitter. Skærende i spøg-
form.
Billedhuggeren fortæller. Blev sendt tilsjøs 12
gammel.[HIS: 'år' mangler sannsynligvis foran 'gammel'] Forliste med skibet for 5 år siden. Var
da 17 år. Ved den lejlighed fik han sit knæk. Lå læn-
ge i den kolde sjø. Lungebetændelse siden. End-
nu ikke rigtig forvundet det. Men en stor lykke var
det alligevel. For derved kunde han komme til at
få blive kunstner. «Tænk, at få modellere i det dej-
lige lér, som føjer sig så fint mellem fingrene.»
Faksimile
legg: , blad: [4]v
gammel.[HIS: 'år' mangler sannsynligvis foran 'gammel'] Forliste med skibet for 5 år siden. Var
da 17 år. Ved den lejlighed fik han sit knæk. Lå læn-
ge i den kolde sjø. Lungebetændelse siden. End-
nu ikke rigtig forvundet det. Men en stor lykke var
det alligevel. For derved kunde han komme til at
få blive kunstner. «Tænk, at få modellere i det dej-
lige lér, som føjer sig så fint mellem fingrene.»
Hvad han så vil modellere? Gudeskikkel-
ser˹?˺ {e}Eller kanske gamle vikinger?
ser˹?˺ {e}Eller kanske gamle vikinger?
Nej. Ikke sligt noget. Så snart han kan kom-
me til vil han prøve på at gøre en stor gruppe.
me til vil han prøve på at gøre en stor gruppe.
Og hvad skulde så den forestille?
Jo, den skulde forestille noget, som han selv
havde oplevet.
havde oplevet.
Og hvad var da det for noget. Det må han
endelig fortælle.
endelig fortælle.
«Jo, det skulde være en ung sjømandskone,
som ligger og sover. Og drømme gør hun også.
Det skal en kunne se på hende.»
som ligger og sover. Og drømme gør hun også.
Det skal en kunne se på hende.»
«Ikke noget mere.»
«Å jo vel. Manden hendes er druk{
<...>
}net. Men
så er han kommet hjem alligevel. Ved nattens
tider. Og nu står han dér for sengen og ser på
hende.»
så er han kommet hjem alligevel. Ved nattens
tider. Og nu står han dér for sengen og ser på
hende.»
Men i guds navn, – han sa’e jo, det skulde
være noget, han havde oplevet!
være noget, han havde oplevet!
Faksimile
legg: , blad: [3]r
3
Jaha. Han havde også oplevet dette her. På
en måde da.
en måde da.
«Oplevet –?!»
Nå ja, – han mener ikke sådan lige til ople-
vet, forstår sig. Men alligevel –
vet, forstår sig. Men alligevel –
Og så kommer fortællingen – henkastet og af-
brudt – og kaster forfærdelige anelser og forestil-
linger ind i hende.
brudt – og kaster forfærdelige anelser og forestil-
linger ind i hende.
